FileZilla FTP klient

Introduktion til programmet FileZilla FTP client der kan bruges til at uploade/downloade mange filer

FTP klient

For at kopiere dine hjemmeside filer fra din computer til et webhotel så andre på internettet kan se hjemmesiden kan du bruge en FTP klient.
FileZilla logo
FileZilla client

Download

FileZilla FTP client kan downloades fra filezilla-project.org.

Du skal bruge

For at kunne bruge en FTP klient skal du have adressen på FTP serveren, et brugernavn og et kodeord.

Disse oplysninger får man gerne tilsendt når man lejer et webhotel.
Hvis du ikke kan finde oplysningerne så kontakt din webhotel udbyder.

Hvis du ikke har noget webhotel at logge ind på kan du logge anonymt på ftp://ftp.mozilla.org for at teste det.

Tilføj websted

Åben websted manager ved at vælge Fil→Websted Manager....
FileZilla FTP client websted manager
Vælg Nyt websted.
FileZilla FTP client websted manager
Vælg et valgfrit navn for det nye websted.
Udfyld Vært feltet.
Vælg Normal ved Logontype.
Udfyld Bruger feltet.
Udfyld Kodeord feltet.
Vælg OK.

Nu er loginoplysningerne gemt og du slipper for at skrive dem hver gang du skal logge på.

Opret forbindelse

Når du har oprettet et website i Websted manager kan du logge ind på FTP serveren ved at vælge pilen som det ses på billedet og vælge webstedet.
FileZilla FTP client opret forbindelse
Hvis brugernavn og kodeord bliver godkendt af værten så logges du på serveren hvilket du kan se ved at der kommer mapper og filer i højre del af FileZilla hvor der før var tomt.

Før login.
FileZilla FTP client ingen forbindelse

Efter login.
FileZilla FTP client forbindelsen blev oprettet
Filerne på din computer vises til venstre.
Filerne på FTP serveren (dit webhotel) vises til højre.

Hvis du ikke bliver logget ind så kan du øverst læse hvad der gik galt.
Her er der forsøgt at logge ind med et forkert brugernavn.
FileZilla FTP client forbindelsen blev ikke oprettet

Opsætning

Overførselstype

Når man overfører filer med FTP så er det en god ide at sætte overførselstype til binær.
På den måde ændres tekstfilerne ikke mens de overføres.
FileZilla FTP client overførselstype binær
Hvis man har en tekstfil som er gemt i Windows format med \r\n som linjeskift og FTP programmet er sat til at overføre i ASCII eller auto så kan linjeskift tegnene blive ændret til \r eller \n afhængigt af om man uploader til et Unix eller ældre Macintosh system som bruger andre tegn til at angive linjeskift end Windows gør.

Hvis du oplever manglende linjeskift på din hjemmeside så kan det være fordi overførselstype er sat til ASCII eller auto.


Standard fil findes-handlinger

Når du overføre filer som allerede findes på serveren vil du blive spurgt om du vil overskrive.
For at bestemme hvad FileZilla skal gøre når den møder filer som allerede findes vælges Overfør→Standard fil findes-handling...
FileZilla FTP client
Her kan du vælge hvad FileZilla skal gøre ved download og upload.
FileZilla FTP client
Når jeg uploader filer til mit webhotel vil jeg gerne have at filerne kun overskrives hvis filen er ændret.
Der er jo sjældent grund til at overfører de filer som jeg ikke har ændret.

Derfor vælger jeg "Overskriv fil, hvis størrelsen er forskellig, eller kildefilen er nyere".
FileZilla FTP client

Kan også vælges i Rediger→Indstillinger... > Overførelser > Fil findes-handling.
FileZilla FTP client

Tip

Hvis din forbindelse af og til bliver afbrudt når du uploader filer så prøv at sæt "Begræns antal samtidige forbindelser" til 1.
FileZilla FTP client
Det betyder dog at du ikke kan skifte mappe mens der overføres filer.

Sitemanager.xml filen

Webstederne du gemmer i Websted Manager gemmes i en fil kaldet sitemanager.xml.

Den findes her :
Windows : %APPDATA%/FileZilla
Fleste systemer : ~/.filezilla

I Windows tryk Start og skriv %APPDATA%/FileZilla og tryk på enter så åbner mappen med sitemanager.xml filen.

Filtilladelser

Ved at højreklikke på en fil og vælge Filtilladelser kan man ændre hvem der har tilladelse til læs, skriv og udfør.

Så hvis man får besked på at man skal ændre tilladelser for eksempel en konfigurationsfil med chmod 640 så kan man gøre det på den her måde i FileZilla.
FileZilla filtilladelser Rediger fil-attributter

Skriv din kommentar

Spørg mig om hvad som helst
Du kan også skrive direkte til mig på
Stem
Søg
Language

Select English to navigate the website in English. Things like the navigation menu and contact form will be in English, but the main content on each page will not be translated.