phpBB3 introduktion, installation og opsætning

phpBB3 er et bulletin board (forum) hvor brugerne kan skrive med hinanden på din hjemmeside. Jeg forklarer hvordan du downloader, installere, opsætter og bru...

Introduktion

phpBB3 er et bulletin board hvor brugere kan skrive med hinanden.
phpBB logo
php er det programmeringssprog som koden er skrevet i.
BB står for Bulletin Board.
3 er versionsnummeret.

Demo

Her er nogle eksempler på danske hjemmesider der bruger phpBB3.
PHPBB3.DKSCOOTERGRISEN.DKNEMPROGRAMMERING.DK

Webhotel

Det første du skal bruge er et sted til at have dit forum på internettet.

Det kaldes et webhotel.

Webhotellet skal understøtte PHP og en af følgende databasetyper (MySQL, MySQLi, PostgreSQL, SQLite, MS SQL, Oracle).

Du kan leje et webhotel hos for eksempel one.com.

Når du har lejet dit webhotel og har fået tilsendt dine loginoplysninger til FTP serveren og database serveren med e-mail så er du klar til at fortsætte.

Download og upload

Download phpBB3 og download den danske sprogpakke.

Udpak ZIP filerne.

Flyt herefter filerne fra den danske sprogpakke ind i de korrekte undermapper i phpBB3 mappen.

Upload phpBB3 mappen til roden af dit webhotel med en FTP klient.

Når mappen er uploadet er du klar til at installer phpBB3.

Installation

Start installationen ved at besøge http://ditdomæne.dk/phpBB3/install/index.php på dit webhotel.

Her ses installationssiden.
Du kan skifte sprog øverst til højre på siden (hvis du har den danske sprogpakke med i installationen så kan du vælge dansk i listen).
phpBB3 overview

Tryk på INSTALLATION fanen.

phpBB3 installation

Tryk på Fortsæt til næste trin



Næste side tester om det er muligt at bruge phpBB3 på dit webhotel.

Tryk på Begynd installation



Nu skal du bruge de database loginoplysninger du har fået tilsendt med e-mail af din webhotel udbyder.
Vælg den databasetype du vil bruge (jeg bruger MySQL med MySQLi Extension).
Indtast værtsnavnet på databaseserveren.
Lad eventuelt port feltet være tomt.
Indtast databasenavnet.
De oplysninger du indtaster her gemmes i phpBB3/config.php filen.

Tryk på Fortsæt til næste trin

phpBB3 installation databasekonfiguration

Næste side tester forbindelsen til database serveren.

Tryk på Fortsæt til næste trin

Vælg det brugernavn og kodeord du ønsker at bruge som administrator på forummet.
Indtast din e-mail-adresse.

Tryk på Fortsæt til næste trin

phpBB3 installation administratoroplysninger - konfiguration af administrator

Næste side tester indstillinger for administrator.

Tryk på Fortsæt til næste trin

Næste side siger Konfigurationsfilen er blevet skrevet.

Tryk på Fortsæt til næste trin

Næste side giver dig mulighed for at ændre nogle indstillinger hvis du vil.

Du kan også bare lade dem være og trykke på Fortsæt til næste trin for at fortsætte.

Næste side siger Databasen er nu oprettet og udfyldt med indledende data.

Tryk på Fortsæt til næste trin

phpBB3 installation opret databasetabeller

Her ses den sidste side i installationen.

Tryk på Log ind for at komme til administratorkontrolpanelet (også kaldet ACP).

phpBB3 installation afsluttende trin

For at andre ikke skal kunne ændre dit forum er der et par ting du skal gøre nu hvor installationen af phpBB3 er færdig.

Log på med din FTP klient.
Slet installationsmappen på webhotellet /phpBB3/install/.
Ændre filtilladelserne for konfigurationsfilen /phpBB3/config.php til 640.

Administratorkontrolpanel

I Administratorkontrolpanelet (forkortet ACP) kan du indstille og ændre dit phpBB3 board.

Når du er logget ind som administrator er der et Administratorkontrolpanel link aller nederst på siden (i phpBB 3.1 er der også et ACP link med et tandhjulsikon øverst til venstre).
Vælg Administratorkontrolpanel linket.
phpBB3 board efter installation

Selvom du er logget ind på forummet så skal du igen skrive dit administrator brugernavn og koderod for logge ind i administratorkontrolpanelet.
Her er det en fordel hvis din browser kan huske brugernavn og kodeord så du ikke skal skrive det hver gang du skal logge ind.
phpBB3 login

Vælg Fortsæt til ACP eller vent 3 sekunder så bliver du automatisk viderestillet.
phpBB3 fortsæt til ACP
Her ses Administratorkontrolpanelet.
Med det markerede Boardindeks link kan du komme tilbage til forummets forside.
phpBB3 ACP administratorkontrolpanel

Der kan være en besked som som her hvor man bliver gjort opmærksom på at det anbefales at ændre filtilladelserne for config.php filen til 640.
Brug din FTP klient til at ændre filtilladelserne for /phpBB3/config.php filen på dit webhotel.
Ret de ting der måtte være.
chmod 640 config.php

Lad os prøve og ændre lidt på forummet.

Øverst på siden er et billede også står der ditdomæne.dk og En kort tekst til at beskrive dit board.
phpBB3 ditdomæne.dk En kort tekst til at beskrive dit board

Lad os prøve og ændre det ved at vælge Board grundlæggende.
Her kan du ændre ditdomæne.dk til det du ønsker også kommer det til at stå øverst i forummet og som titel i fanebladet.
Du kan også ændre tidszone til UTC + 1 som bruges i Danmark.
phpBB3 ACP administratorkontrolpanel board grundlæggende

Lær forummet at kende

Gå til http://ditdomæne.dk/phpBB3/index.php.

Her ses forummets forside som kaldes Boardindeks.
phpBB3 boardindeks

Du kan se om du er logget på forummet de markerede steder.
phpBB3 login
Du skal være logget ind i forummet før du kan se Administratorkontrolpanel linket helt nederst på siden.

Lad os kigge på de forskellige dele af forummet.

Du kan altid komme tilbage til forsiden ved at klikke på et af de markerede steder.
phpBB3 boardindeks

Nederst på siden er der link til www.phpbb.com (engelsk) og phpbb3.dk (dansk) som er to links du kommer til at bruge meget når du skal have hjælp til phpBB3.
phpBB3 footer links phpbb.com phpbb3.dk

I Brugerkontrolpanel kan du blandt andet vælge din avatar (et lille billede som vises ved dine indlæg).
(0 nye beskeder) viser hvor mange ulæste private beskeder du har modtaget fra andre brugere.
I OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) kan du læse hvordan du bruger de forskellige ting på forummet.
phpBB3 boardindeks

Kategorier, forum og links

Lige nu findes der kun én kategori (kaldet DIN FØRSTE KATEGORI) og ét forum (kaldet Dit første forum).
Til højre kan vi se hvor mange emner og indlæg der er i forummet og hvem der har skrevet det seneste indlæg.
Klik på linket Dit første forum for at gå ind i forummet.
phpBB3 dit første forum

Øverst kan du se hvilke forum du er i.

Vælg NYT EMNE for at oprette et nyt emne i det forum du er i (Dit første forum).

phpBB3 nyt emne

Her kan du skrive et emne (overskrift) og en besked som de andre brugere vil komme til at se.
Du kan for eksempel spørge de andre brugere om noget.

Klik på Udfør når du er færdig.

phpBB3 skriv et nyt emne

Her ses emnet i forummet som de andre brugerne også kan se.

SKRIV INDLÆG bruges af dig og de brugere som vil kommentere/svare på det der er blevet skrevet i emnet.

REDIGER bruges til at rette emnet hvis du for eksempel opdager du har skrevet noget forkert.

phpBB3 skriv indlæg rediger

Ordforklaring

Der bruges en del forskellige ord i phpBB3 som godt kan være lidt forvirrende så jeg vil prøve at forklare dem her.

Board

phpBB3 kaldes et board.
Et phpBB3 board kan have mange kategorier og mange forum.


Kategori

Bruges til at samle/opdele forum, links og andre kategorier.
Det er valgfrit om at man vil bruge kategorier.


Forum

Indeholder emner med indlæg som brugerne har skrevet.


Emner

Indeholder et eller flere indlæg som brugerne har skrevet.


Indlæg

Indlæg er de beskeder brugerne har skrevet i et emne.
Når du lige har lavet et nyt emne så er det 1 indlæg i emnet.
Når der er en bruger som svarer så er der 2 indlæg i emnet.

Mappestruktur

Lad os prøve og se på nogen af mapperne i phpBB3 mappen.

Hjælp

Snak og hjælp om phpBB3 på engelsk foregår på phpbb.com og på dansk foregår det på phpbb3.dk.

Se også...

/phpBB3/faq.php (Ofte Stillede Spørgsmål om at bruge forummet)
/phpBB3/docs/FAQ.html
/phpBB3/docs/INSTALL.html
/phpBB3/docs/README.html
/phpBB3/docs/coding-guidelines.html


Du er også velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp.

Beskeder og fejlbeskeder

Hvis du får denne besked når du besøger dit forum så er det fordi du skal slette den mappe der hedder /phpBB3/install/ før du kan bruge forummet.
Du kan slette mappen ved at logge på dit webhotels FTP server med en FTP klient.
phpBB3 vær venlig at slette, flytte eller omdøbe mappen install

Hvis du får denne advarsel øverst i dit forum så tilføj php_value date.timezone Europe/Copenhagen til .htaccess filen i roden af webhotellet hvis dit webhotel bruger Apache som HTTP server.
phpBB3 phpBB debug PHP Notice

Sti til forum

Hvis du gerne vil have dit forum vist med denne adresse:
http://ditdomæne.dk/phpBB3/

I stedet for at man skal skrive:
http://ditdomæne.dk/phpBB3/index.php

Så kan du (hvis du bruger Apache HTTP server) tilføje følgende i filen /phpBB3/.htaccess på dit webhotel.

Opdatering

Når du logger ind i Administratorkontrolpanelet så kan du se om der findes en nyere stabil version af phpBB3 som her.
phpBB3 din phpBB-installation er ikke opdateret
Du bestemmer selv, om og hvornår du ønsker at opdatere.
Det er ikke et krav at du skal opdatere.
Hvis du ikke er tryg ved at opdatere så kan du bare lade være.

Klik på Flere informationer » for link til hvor du kan downloade en opdatering.

Backup før opdatering

Det er vigtigt at lave backup før du opdatere.

Så kan du måske genskabe dit forum hvis noget går galt under opdateringen.

Læs hvordan under backup.

Gå til phpbb.com (Automatic Update) og download en Automatic Update Package kaldet phpBB-3.x.x_to_3.x.x.zip afhængig af hvad version du opdatere fra.

Automatic Update Package kan finde forskelle i filerne sådan at du kan få dine ændringer med.

Læs Automatic update package.



Udpak filen på din computer.

Upload kun install mappen til dit webhotel.

Gå til http://ditdomæne.dk/phpBB3/install/index.php.

Klik på OPDATERING fanen.

Følg det der står og prøv dig lidt frem.
phpBB3 installationspanel

Du får måske mulighed for at sammenlægge nogle filer eller bare bruge de nye versionen og se forskellen af filerne.

Automatisk opdatering med FTP virker ikke på mit webhotel så på sidste side vælger jeg at downloade filen.

Udpak filen.

Upload til dit webhotel så dine gamle filer overskrives.

Slet phpBB3/install/ mappen på dit webhotel.

Gå til http://ditdomæne.dk/phpBB3/index.php og se om dit forum virker.

De gange jeg har opdateret har det ikke altid gået så godt fordi nogle af de ændringer jeg har lavet blev fjernet så jeg arbejder stadig på at finde den bedste måde at opdatere på uden at miste de ændringer man har lavet.

Backup

For at lave en fuld backup af phpBB3 skal man både gemme databasens struktur, databasens data og filerne.
Med en fuld backup har du mulighed for senere at gendanne forummet.

1. backup af database

Log på administratorkontrolpanelet (ACP).

Vælg VEDLIGEHOLD fanen.

Under DATABASE vælg Backup.

Vælg...

Backuptype: Fuld
Filtype: gzip
Handling: Gem fil på server
Tabelvalg: Vælg alle

Tryk Udfør


En fil i stil med backup_XXXXXXXXXX_XXXXXXXXXXXXXXXX.sql.gz gemmes i phpBB3/store/ mappen på webhotellet (når Gem fil på server er valgt).

Nu er hele databasen (struktur og data) gemt i en fil på webhotellet.
Filen kan downloades sammen med de øvrige filer når du laver backup af filerne.


2. backup af filer

Log på webhotellet med FTP klient og download phpBB3 mappen i binær tilstand.

De mapper vi er mest interesseret i er:

phpBB3/store/ (database backup filer).
phpBB3/files/ (vedhæftede filer som brugerne har uploadet og generede thumbnails).
phpBB3/images/avatars/upload/ (avatars som brugerne har uploadet).

Hvis du tidligere har lavet backup har du mange af filerne i forvejen og behøver derfor ikke downloade dem allesammen fra ny.
I din FTP klient kan du indstille at programmet kun skal downloade filerne hvis de ikke findes i forvejen eller har forskellig dato eller størrelse og ellers springe dem over.
Så bliver kun de nye filer eller ændrede filer downloadet også tager det ikke så lang tid som første gang.


3. komprimer og saml til én fil

Det kan være en fordel at samle alle filerne til én fil da det går hurtigere at flytte én stor fil end at flytte en masse små filer.

I Windows kan man højreklikke på en mappe og vælge Send til→ZIP-komprimeret mappe for at samle mappens indhold i en zip fil.

Du kan også bruge et program som 7-Zip.


4. ekstra backup på USB-hukommelse

Du kan købe en USB-hukommelse til at have ekstra backup på.

Det er let og koster ikke så meget.

Så har du ekstra backup i tilfælde af at der skulle ske noget med computerens harddisk.

Gendan

Efter du har lavet en backup får du måske brug for at gendanne dit forum.

Det kan gøres i administratorkontrolpanelet (ACP), men der kan være problemer med timeout og filstørrelse hvis serveren ikke tillader nok tid til at udfører koden i filen eller serveren ikke vil tage imod så stor en fil.

Jeg har prøvet at gøre det med phpmyadmin. Så du kan prøve og undersøge om du har adgang til phpmyadmin på dit webhotel.

DoYouSpeakWak fra phpbb3.dk bruger mysqldumper, men jeg har ikke selv prøvet det.

Skift logo

Jeg har endnu ikke testet dette.

Her bruges prosilver temaet som eksempel.

Metode 1

Upload dit logo til styles/prosilver/imageset/ med FTP.

Åben styles/prosilver/imageset/imageset.cfg i dit tekstredigeringsprogram.

Ret linjen img_site_logo = site_logo.gif*52*139 til filnavnet på det nye logo og billeddimensioner (filnavn * højde * bredde).

Upload imageset.cfg med FTP.

Log ind på boardet og gå til ACP→Typografi→Grafikpakker→Genindlæs for at slette cachen med det gamle logo.

Hvis du vil slippe for at skulle Genindlæse efter hver ændring så gå til Generel→Serverkonfiguration→Belastning og ret Rekompiler fastfrosne typografikomponenter til Ja og tryk Udfør.


Metode 2

Log ind på boardet og gå til ACP→Typografi→Grafikpakker→Rediger.

Ved Vælg grafikelement vælg Hovedlogo.

Vælg ønskede Grafikfil og ret Grafikbredde og Grafikhøjde til dimensionerne på det nye logo.


Metode 3

Åben styles/prosilver/theme/imageset.css i dit tekstredigeringsprogram.

Sommertid/Vintertid

Jeg har lidt problemer med sommertid/vintertid på mit board. Det lader ikke til at være muligt og ændre til/fra sommertid automatisk så nogen gange kan forummet vise 1 time forkert.

Hvis man vil ændre sommertid for alle brugere så kan man gøre sådan her (phpbb.com) ved at bruge en SQL kommando i phpMyAdmin hvis man har det på sit webhotel.

phpMyAdmin, vælg databasen, vælg SQL, skriv en af følgende kodebokse.

Her slås sommertid fra (når det bliver koldt).

Her slås sommertid til (når det bliver varmt).

Rang

Med rang kan man vise forskellige titler og billeder ved hver bruger alt efter hvor mange indlæg de har skrevet.

Log på administratorkontrolpanelet (ACP).

Vælg Brugere & Grupper fanen.

Under Brugere vælg Rangadministration.

Mine ændringer af phpBB3

Her følger noget rå information om hvad jeg gør når jeg skal ændre phpBB3 efter en frisk installation.
Det er primært information til mig selv men du må da gerne kigge med.


BBkoder

Ved at tilføje BBkoder kan man for eksempel lave så brugerne kan indsætte et YouTube link i stil med http://www.youtube.com/watch?v=XXXXXX også markere linket og trykke på youtube-knappen over redigeringsfeltet for at sætte BBkoder omkring linket.
Så vises en Flash video fra YouTube i indlæget..
phpBB3 YouTube BBkode

YouTube video indsat i forum med BBkoder
-
BBkoder findes i ACP→MEDDELELSER→BBkoder.

phpBB3 ACP Meddelelser BBkoder

Her er koderne til at kunne indsætte YouTube Flash videoer.

Brug af BBkode...


HTML-erstatning...

Ved at bruge https i URL'en selvom brugeren har skrevet en URL med http kan man indlejre videoer på en krypteret hjemmeside som brugeren besøger med https uden at browseren beklager sig over at hjemmesidens indhold kun er delvist krypteret (mixed-content).

Hjælpelinie...


Koden virker både for links med http og https og med eller uden www.

PHP kode i skabeloner

Hvis man ønsker og bruge PHP kode i skabelonfiler som overall_header.html kan man omgive PHP koden med <!-- PHP --> og <!-- ENDPHP --> som her.

Jeg bruger det til at indsætte min menu øverst på siden så forummet kommer til at ligne de andre sider på min hjemmeside med den samme menu.

Før det virker med PHP kode i skabeloner skal man ind i ACP→GENEREL→SERVERKONFIGURATION→Sikkerhed.
Tillad PHP i skabeloner: Ja.

"PHP og INCLUDEPHP-kodning i skabelonfilerne bliver genkendt og fortolket."

Parameter i søgemaskiner

Når ens board bliver indekseret i søgemaskiner kan man eventuelt ignorer følgende URL parameter med søgemaskines webmaster værktøj for at undgå flere gange indeksering hvor siden er den samme.

Forskelle på webhotel og localhost

Her prøver jeg at samle information om når man har et identisk phpBB3 på både sit webhotel og localhost så man kan teste ting på localhost.

Database loginoplysninger:
/phpBB3/config.php

Cookiedomæne:
Kan indstilles i ACP→Serverkonfiguration→Cookies→Cookiedomæne eller i databasen: phpbb_config - cookie_domain

Måske også:
phpbb_config - server_name

Version

phpBB3's version kan ses i databasen: phpbb_config - version

Skriv din kommentar

Spørg mig om hvad som helst
Du kan også skrive direkte til mig på
Stem
Søg
Language

Select English to navigate the website in English. Things like the navigation menu and contact form will be in English, but the main content on each page will not be translated.